Læs også:

3 Ting du skal vide om formueforhold mellem ægtefæller

Bodelig

1. Formuefællesskab

Har I indgået ægteskab, vil der som udgangspunkt under jeres ægteskab være delingsformue. Dette betyder, at I ved skilsmisse eller død skal dele jeres aktiver. Det betyder imidlertid ikke at I nødvendigvis ejer aktiverne i sameje. Under ægteskabet kan I som udgangspunkt hver især råde over jeres egne aktiver. I vil også som udgangspunkt hæfte for jeres egen gæld.

2. Særeje

Ønsker I ikke at have formuefællesskab i jeres ægteskab, er der mulighed for at aftale en anden konstruktion ved at oprette en ægtepagt. I kan blandt andet aftale fuldstændig særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Særeje betyder, at I ikke skal dele jeres formue eller det pågældende aktiv I ønsker skal være særeje.

3. Gaver

Det var tidligere et krav, at store gaver mellem ægtefæller krævede en gaveægtepagt for at være gyldige. Med den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, der trådte i kraft den 1. januar 2018, blev kravet om gaveægtepagt ophævet.

Sådan hjælper vi dig

Vores første råd er at booke et klæd-på-møde hos en af vores advokater. Efter mødet vil du have et bedre overblik over din sag, samt være klædt godt på.

Har du brug for vores bistand til din sag, oprettes hurtigt en sag hos os. En sag starter oftest med et møde på vores kontor, hvor vi vil rådgive dig samt give dig et overblik over sagens videre forløb.

Målet for vores praksis er som udgangspunkt at finde løsninger og indgå forlig mellem parterne, men vores advokater er også erfarne sagførere, der kan varetage dine interesser ved en domstol. Sagens afklaring kan derfor både mønte sig ud i et forlig, en afgørelse eller en domsafsigelse.

Opstår der en situation, hvor du igen har brug for vores bistand, kan du altid kontakte os, hvorved vi vil genoptage din sag.