Sådan rådgiver vi dig
Vi er advokater med speciale i familie- og arveret. Vi arbejder derfor stort set alene med sager inden for dette område, hvorfor vi har en solid erfaring med alle familieretlige problemer. Gennem et intensivt kendskab til lovene og hvordan lovene anvendes i praksis, hjælper vi jer med at udarbejde en samejeoverenskomst der er skræddersyet til jeres omstændigheder og som er fremtidssikret.
Under hele forløbet er i til enhver tid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.
Få et klæd-på-møde og få overblik over din sag
Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt
Bliv klædt på og få et godt overblik over din sag til en fast lav pris på 3.300 kr. inkl. moms. Mødet tager op til 1,5 time og kan enten afvikles elektronisk eller ved fysisk møde på vores kontor i København.
SAMEJEOVERENSKOMST/SAMEJEKONTRAKT
En samejeoverenskomst er et aftaledokument mellem to eller flere parter – som f.eks. kan omhandle sameje af et hus, ejerlejlighed, andelsbolig, sommerhus eller bil. Formålet med at oprette en samejeoverenskomst er at sikre, at der i tilfælde af konflikter mellem ejerne allerede findes en aftale, der regulerer situationen.
Hvis du eksempelvis køber en fast ejendom sammen med en, som du ikke er gift med, eller hvis flere familier sammen køber et sommerhus, kan det være en god ide samtidig at oprette en samejeoverenskomst, idet dokumentet indeholder faste retningslinjer for, hvordan en situation løses, herunder fordeling af udgifter og hvordan I kommer ud af samejet igen.
En samejeoverenskomst er et aftaleretligt dokument, som opnår gyldighed fra det øjeblik, at I har underskrevet dokumentet, og der er ikke noget krav om, at dokumentet skal tinglyses eller underskrives af vitterlighedsvidner. Det er en rigtig god idé, at alle parter opbevarer et underskrevet eksemplar af samejeoverenskomsten.
Hvorfor er en samejeoverenskomst vigtig?
Når man ejer en ejendom i fællesskab, kan man ikke råde over den andens halvdel. Det kan være problematisk hvis den ene part gerne vil ud af forholdet og den anden nægter at samarbejde. Så står man med en halvdel af en ejendom, som i praksis er umulig at sælge, da ingen vil købe en halv ejendom.
Det kan også være problematisk, hvis den ene part har lagt flere penge i boligen end den anden. Er der ikke aftalt andet, vil det være svært at få pengene ud igen ved deling.
Hvis parterne ikke kan finde en løsning, kan huset ende med at skulle afhændes på en frivillig auktion og det ville ofte give parterne et betydeligt tab.
Hvad indeholder en samejeoverenskomst?
En samejekontrakt er en form for overblik over de økonomiske og praktiske forhold i samejet. En samejeoverenskomst redegør for punkter som:
- Økonomiske forhold, indskud og udgiftsfordeling
- Opsigelsesfrist
- Angivelse af mulighederne for at købe hinanden ud
- Angivelse af hvad der sker ved dødsfald
- Generelle regler og rettigheder under samejet
- Aftale om hvad der skal ske, hvis man går hver til sit eller vil ud af samejet
- Hvornår og hvordan boligen skal sælges hvis parterne går hver til siteller vil ud af samejet
Fast pris på kr. 6.000 inkl. moms.